Hjemmevejledere

Du kan få bevilget hjemmevejledning, hvis du har en væsentlig nedsat funktionsevne og ønsker at forbedre dine personlige færdigheder for at kunne få en hverdag til at fungere.

Støtten kan som udgangspunkt bevilges med 1 til 4 timer om ugen, afhængig af graden af din funktionsnedsættelse. Efter 12 måneder fra opstartsdato, vil der ske en opfølgning af støtten med henblik på, om den skal fortsætte eller ophøre samt om en anden støtte vil være relevant.

Støtten tager udgangspunkt i konkrete indsatsmål, som udarbejdes i samarbejde med dig, og har til formål at forbedre dit funktionsniveau, således at du kan blive bedre i stand til at fungere i dagligdagen.

Støtten tager ligeledes udgangspunkt i, at den enkelte er indstillet på selv at arbejde med indsatsmålene i det omfang det er muligt. 

Hvis du vil have bevilget en hjemmevejleder, skal du kontakte Psykiatrienheden.

Hjemmevejlederne

Hjemmevejledere varetager socialpædagogisk støtte for borgere i egen bolig. Hjemmevejlederne dækker også det sociale akuttilbud i Griffenfeldsgade. Der er i alt 18 hjemmevejledere.